SENIOR / VOKSEN

 
I TBC's senior-/voksenafdeling er omdrejningspunktet de ugentlige træninger.
Og de ugentlige træninger suppleres med de spændende holdkampe,
som der er ca. 11 af, i løbet af en sæson for et stort Seniorhold og ca. 5-6 kampe for et Herrehold med 4 spillere.
 
Rundt om træningerne og holdkampene opbygges et socialt fællesskab, der udover det sportslige,
kan bestå af fællesspisninger og andre sociale arrangementer, såsom klubfester, bowlingture,
ud og spille turneringer sammen og fællesture til badmintonoplevelser, såsom Denmark Open,
EM og VM o.lign. 
 
En seniortræning/voksenbadminton bygges op omkring få, men gode, øvelser, der udvikler spillerne, samt kamprunder.
En seniortræning/voksenbadminton i TBC er en gruppetræning, men det udelukker ikke, at der også kan blive fokuseret på
den enkelte spillers ønsker og behov. Målet er, at der skal "knald på", samtidig med, at det skal være
sjovt at komme til træning i TBC.
 
Deltagerne på seniortræningerne/voksenbadminton er som udgangspunkt i alderen 18-50 år og har deltaget
i ungdoms- eller seniortræninger før, dog kan undtagelser forekomme, hvis det er sportsligt hensigtsmæssigt.
 
Holdkampe for seniorspillerne er for nogen højdepunkterne i løbet af sæsonen,
noget man træner frem imod.
På Taastrup Badminton Clubs seniorhold og herrehold, der spiller vi altid for at vinde. Men vi smiler også, hvis vi taber efter at givet alt, hvad vi kunne. Fællesskabet omkring holdkampene er vigtigt for TBC. Klubben sørger for god kommunikation om, hvem der skal spille, hvor, hvornår og med hvem. Vi møder til tiden og varmer op og efter kampen søger vi at nyde et stykke kage, eller lidt drikkevarer sammen.
Det er også ambitionen, at der på udvalgte dage arrangeres fællesspisning før eller efter kampene, for at styrke sammenholdet og holdånden.
 
Vi har to ugentlige muligheder for at træne og man kan vælge at tilmelde sig træning én eller to gange om ugen.
Kontingentet er byens billigste og dækker deltagelse i træning, boldpenge,
tilbud om deltagelse i holdkampe.
 

I denne "comeback efter corona sæson" træner vi mandag og onsdag aften. Og vi har to hold tilmeldt holdturneringen, et stort seniorhold i Serie 3 og et herrehold. 

Læs mere om tilmelding, tider og steder, ved at trykke på boxen "TILMELD - se alle hold" herunder.
 

NYHEDER

Banner