SENIOR HOLDKAMPE
Lørdag spillede seniorholdet sæsonens næstsidste kamp. En spændende kamp på udebane mod Jernløse,
hvor der stod vigtige point på spil i den tætte kamp for oprykning til Serie 2.
TBC holdet var ramt af et par afbud på pigesiden, men til gengæld meget stærkt besat på herresiden.
Også modstanderen Jernløse havde et godt hold til lørdagens kamp.
Kampen startede godt for Taastrup holdet, der vandt begge mixdoubler og 1. damesingle med Helene Schyberg. I 2. damesingle var der debut til Nikoline Pedersen, der især i andet sæt leverede en god fight mod en svær modstander. Men sejren gik til Jernløse. Derefter skulle de fire herresingler spilles. Håbet var fire sejre til TBC, mens sådan skulle det ikke gå. Sam Cassar og Asger Pedersen vandt sikkert deres kampe, men de to øvrige singler gik til Jernløse. Dermed var stillingen "kun" 5-3 føring til TBC inden de fem afgørende doubler og helt tæt blev det efter de to damedoubler, som Jernløse vandt efter tætte kampe. Til at held kunne TBC vinde alle tre herredoubler og sikre sig en 8-5 sejr og de tre point, som holdet kom efter. Dermed bevarede holdet den virkelig gode chance for oprykning og kunne afvente de andre resultater fra weekenden, for at se, om der var lidt "hjælp" at hente i tabellen fra de nærmeste konkurrenter.
Kampens spiller blev Dan G.
TBC's herrehold tabte deres sidste kamp til Ishøj, men ikke uden en god kamp, der bød på flere tætte sæt.




NYHEDER

Banner