TBC INFO
Hvis du vil spille badminton, så er vi sikre på, at Taastrup Badminton Club kan være en god klub for dig.
TBC har tilbud til spillere i alle aldre og det uanset om du er helt nybegynder, eller om du har spillet lidt eller meget før.
Du er altid velkommen til at komme og prøvetræne inden tilmelding, men kan også bare tilmelde dig med det samme, hvis du allerede ved hvilket eller hvilke hold, som du vil tilmeldes.
Du kan kontakte TBC vedr. prøvetræning eller yderligere information på tlf: 29717129 eller på mail: allan@taastrupbc.dk
TBC har i denne sæson følgende badminton tilbud til nye medlemmer:
UNGDOM
Ugentlige ungdomstræninger. For aldersgruppen 6-15 år. Opdelt i alder og niveau.
Man kan træne én eller flere gange om ugen i TBC. Begyndere starter oftest med én ugentlig træning, mens øvede spillere, der gerne vil dygtiggøre sig endnu mere, de træner flere gange ugentligt.
Det er muligt at låne ketchere til træning, når man er begynder. Men vi anbefaler, at man har egen ketcher, samt indendørs sko, der er egnet til badminton.
Øvede spillere i TBC har desuden mulighed for at deltage i holdkampe og åbne turneringer.
VOKSEN / SENIOR
Voksenafdelingen i TBC har i denne sæson to ugentlige træninger. Man kan træne én eller to gange om ugen på voksenholdet.
På voksen-/seniortræningerne i TBC er der plads til alle. Der er træner tilknyttet og vi øver lidt teknik til hver træning, men har også god tid til sjove og intensive kampe.
Som seniorspiller i TBC har du også mulighed for at spille holdkampe, da vi hver sæson har flere hold tilmeldt den årlige holdturnering. Både seniorhold, motionisthold og veteranhold.
BANESPIL
I Taastrup Badminton Club er der mulighed for at have din/jeres egen faste ugentlige bane. En bane på en fast ugentlig tid, hvor du og dine venner/familie kan spille sammen hver uge og nyde en masse hyggelige timer sammen og få god motion.
Hold øje med hjemmesiden for ledige baner/tider.